Friskolen
Hobro Friskole ligger midt i Hobro og har plads til omkring 100 elever fra 0. til 9. klasse – og vi skal ikke være større.
Vi tror på, at børn trives og lærer bedst, når de bliver set, hørt og mødt som de mennesker, de er. Derfor er nærvær, fællesskab og stærke relationer en vigtig del af hverdagen hos os.
Som friskole bygger vi på de Grundtvig-Koldske værdier om fællesskab, livsglæde, dialog og dannelse. Vi ønsker at skabe et skoleliv, hvor faglighed, kreativitet, nysgerrighed og medbestemmelse går hånd i hånd.
Hos os er ingen et "dig der" – og sådan skal det være.
I menuen kan du læse mere om vores hverdag, værdier, traditioner og det fællesskab, som gør Hobro Friskole til noget særligt.
Velkommen til vores skole.




