Nærvær og tid til det enkelte barn
For os er gode normeringer ikke blot et spørgsmål om tal – det handler om at skabe de bedste rammer for børnenes trivsel, udvikling og læring.
Siden Fribørnehaven åbnede i 2022, har vores normering været bedre end Folketingets minimumsnormering på seks børn pr. voksen. Vi er bevidste om, at nærværende voksne og stærke relationer er en vigtig forudsætning for et godt børneliv.
De gode normeringer giver os mulighed for at arbejde i mindre grupper, følge børnenes initiativer, skabe trygge relationer og møde hvert enkelt barn med den opmærksomhed, det fortjener.
For os er det ikke kun vigtigt, hvad børnene laver i løbet af dagen – det er lige så vigtigt, at der er voksne tæt på, som har tid til at lytte, støtte, lege og være sammen med børnene.




