Hverdagen
I Hobro Fribørnehave arbejder vi hver dag for at skabe et trygt, nærværende og udviklende miljø, hvor børnene kan trives, lege og lære.
Vi tror på, at børn lærer gennem relationer, oplevelser, leg og deltagelse i fællesskabet. Derfor tilrettelægger vi hverdagen med en god balance mellem faste rutiner, spontane oplevelser og planlagte aktiviteter.
Gennem årets gang arbejder vi med forskellige temaer og forløb, som tager udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner og børnenes interesser. Nogle forløb varer få dage, mens andre strækker sig over længere tid. På den måde skaber vi sammenhæng mellem leg, læring og udvikling.
Vi lægger stor vægt på at skabe inspirerende læringsmiljøer både inde og ude. Børnene møder forskellige muligheder for at udforske, fordybe sig og udfordre sig selv – hvad enten det er i krea-værkstedet, ved bålet, i motorikkælderen, på legepladsen eller på tur i naturen.
Samtidig er det vigtigt for os, at der er plads til børnenes egne idéer, initiativer og nysgerrighed. Vi følger børnenes spor og skaber en hverdag, hvor leg, fællesskab, kreativitet, bevægelse og livsglæde går hånd i hånd.
Hvis I har lyst til at dykke dybere ned i vores pædagogiske ståsted og planer, så tryk her for vores Pædagogiske Læreplan




