EN RØD TRÅD I DIT BARNS LIV - FRA BØRNEHAVE TIL FLYVEFÆRDIGT UNGT MENNESKE​

aktiv 2  instagram  youtube  viggo-small

Årets gang

Som elev på Hobro Friskole vil du opleve en vis rytme i hverdagen, ugen og året. Det er vores erfaring at rytme og traditioner skaber tryghed og forventning.

Nogle af de traditioner vi er glade for er:

  • Skolestart med flaghejsning, juice, boller og kaffe til de voksne
  • En af de første dage i skoleåret: Tur til Djurs Sommerland
  • Lejrskole eller studierejse (ældstetrin) i september måned
  • Selvvalgte emnestudier med fremlæggelse for kammerater og forældre
  • Forældremøder i stamgrupperne før efterårsferien
  • Stort totalteater i november med deltagelse af alle elever. Skolen forvandles til en anden verden med drama, musik, lyrik, rap, dans, gymnastik og meget mere.
  • Julebazar
  • Julefest med juletræ og stort godtebord
  • Hjemmebesøg i månederne efter jul
  • Aflevering af årsopgave/projekter for 7.- 9.klasserne med efterfølgende fremlæggelse og fremvisning for forældre.
  • Kreative uger i forårsperioden
  • Sommerfest med overrækkelse af årsudtalelser, afgangsbeviser og kæmpe lagkagebord

At være elev på en lille skole betyder, at du vil få mulighed for at opleve flere forskellige samarbejdsformer i et trygt miljø. Det meste af året skal du arbejde i din stamgruppe, hvor der er to årgange sammen. Der kan være op til 20-23 elever i en stamgruppe. Derudover skal du være med i en emneperiode, hvor eleverne vælger sig i emnegrupper på tværs af årgangene. Vi har som regel også to kreative uger, hvor du skal vælge et kreativt værkstedsforløb på tværs af årgangene.  Og endelig er der to dages lejrskole for os alle hvert år. Hvert andet år tager nogle af de ældste elever på lejrskole i udlandet.

STEMNINGER FRA EN FRISKOLE MED NÆRVÆR, HØJ FAGLIGHED OG DEMOKRATI I BØRNEHØJDE

Se flere film på FACEBOOK , INSTAGRAM og YOUTUBE

Hobro Friskole - Nyvej 23 - 9500 Hobro - CVR:12284233 - Tlf.: 9852 5499 - hobro-friskole@mail.dk